Havedesign
Har du/I brug for hjælp til at skabe et nyt haverum i haven eller f.eks. til et nyt staudebed, kan jeg hjælpe med at skabe et havedesign, der fungerer hele året, som er nemt at vedligeholde og som giver glæde mange år fremover.
Afstemt efter dine ønsker
Det kan enten være i form af en planteliste med udvalgte planter, en haveskitse eller en detaljeret haveplan med planter, belægning og vejledning. Den løsning, jeg designer, bliver nøje afstemt efter dine behov og forventninger.
Det kan f.eks. være et nyt staudebed, et skovbed, et nyt design til køkkenhaven, som letter arbejdsgangen, en sansehave, et rosenespalier - mulighederne er mange.
Udtalelse fra haveejer:
"Jeg ønskede lidt mere farve og miljø i haven end bare en grøn græsplæne. Ville gerne have farver, som spændte hen over tidlig forår til efterår. Men som totalt uerfaren havde jeg ingen anelse om, hvordan jeg skulle gribe det an.
Efter et besøg fra Linda, fik jeg tilsendt en præcis plan med, hvad der skulle plantes hvor og med hvor mange planter. Lige til at gå i gang med. Der var taget hensyn til sol og verdenshjørner, og haven blev indrettet i lidt flere haverum - solbed med masser af stauder og lidt skovområde med robuste, lavtvoksende planter mellem de store træer. Det var meget nemt at gå i gang, og det har været yderst nemt at vedligeholde. Det kræver blot et par omgange om året, så vedligeholder det stort set sig selv og holder ukrudtet nede... Mine varmeste anbefalinger, hvis du ønsker noget enkelt, overskueligt og overkommeligt"
Rikke O., Viborg
Billede 1+2 - Kilde: Piet Oudolf
Mål med din have
Hvad bruger vi haven til? Terapi, motion, sansestimulation, statussymbol, socialt samvær og afslapning.
Hver enkelt havedesign kan være lige den rettesnor, du mangler for at sætte dig et mål med din have. Måske har du et hjørne, som volder problemer, og du ønsker inspiration til nye planter eller haveindretningen. Eller måske skal du bygge et nyt hus og ønsker en nyindrettet have.
Klik på billederne herunder for at se dem på en ny side i forstørret udgave.
Gøre projektet håndgribeligt
Hver enkelt løsning tager udgangspunkt i dine ønsker for haven. Pasningsniveau, havestil og plantetyper kan være nogle af den ting, vi tager højde for, når haven indrettes. Hvilke elementer skal tænkes ind - terrasse, indkørsel, carport, bede, vand, hække, træer, belægning osv. osv.
Oftest er det en god idé at indhente inspiration (f.eks. fra pinterest) for at spore sig ind på, hvad det er, man ønsker. Efterfølgende kan jeg være med til at gøre projektet mere håndgribeligt enten ved hjælp af en tegning eller med en detaljeret planteliste.
Jeg bruger selv mange planter i mine bede, som er afstemt, så der hele tiden er planter i blomst og plantet tæt, hvilket hjælper med at holde ukrudtet nede.
Når haveprojektet skal gennemføres, er det helt op til dig, om du vælger at gøre det selv eller indhente tilbud fra eksterne fagfolk.
Find gerne mere inspiration i min blog.
Ring allerede nu i dag og hør nærmere om, hvad jeg kan hjælpe dig med.
Linda Kolby, mobil 61 33 05 32 eller mail ks-have@outlook.com