Plant dine georginknolde nu

Oprettet d. under Haveblogs

Plant dine georginknolde nu

 

Det er her i april måned, du kan plante dine georginknolde i jorden, når frosten har sluppet sit tag. 

Der er flere måder at gøre det på - du kan lægge knoldene til forspiring i spagnum, hvis du gerne vil give dem en god start. Stadig frostfrit, men gerne et sted, hvor der er lys. Så vil du hurtigt se de små grønne skud fra planten. Jeg plejer at have en stump af stængelen på knoldene, så jeg kan se, hvilken vej, de skal vende. Og så jeg kan se, hvor jeg har sat dem.

 

 

Selv planter jeg dem direkte i jorden, når de første spirer viser sig. Læg dem gerne i blød i en spand vand, for de lægges i jorden. Grav et hul, der er rigeligt stor og læg knolden deri. Og ellers vand godt efter, når du har dækket dem til igen med den løse jord og trykket jorden godt ned om knolden. På billederne kan du se de små grønne skud. Det er her de nye blomster vokser op. 

Den visne stængel må gerne stikke op over jordoverfladen. 

 

 

I én plante får du blomster nok til mange buketter og jo flere blomster, du klipper af, jo flere nye kommer der hen over sommer/sensommer. Du kan sagtens gå hen og blive helt bidt af at dyrke georginer (eller dahlia, som de også hedder)

Til efteråret, inden der kommer hård frost skal knoldene graves op og gemmes et tørt og frostfrit sted. Mine georginer får lov til at stå helt ind til den første frost fryser dem ned, inden jeg graver dem op. Læg evt. lidt sneglegift sammen med knoldene, da de er én af dræbersneglenes livretter. Jeg har prøvet at komme ud til en ret stor samling georgin-knolde, som var spist op af snegle.... 

 

 

VIDSTE DU, at knoldene kan deles, når de bliver større med tiden, så du får endnu flere planter. Du kan sagtens plante de enkelt-knolde, der måske falder af, når du planter. Måske vil de ikke give en masse blomster det første år, men de laver flere nye knolde for hvert enkelt år. De er i øvrigt i familie med kartofler og kommer oprindeligt fra Sydamerika. 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar